Frivillig Fredag i Ballerup

I anledning af den landsdækkende Frivillig Fredag-kampagne, arrangerer Frivillighedsrådet i Ballerup Kommune en hyldest for frivilligheden den 26. september fra kl. 16.00-20.00.
 
Frivillighedsrådet inviterer frivillige i kommunen til en hyggelig og sjov aften, hvor vi hylder alle de lokale ildsjæle i vores kommune og hvor du kan møde andre frivillige i din kommune.
 
Kom og bliv udfordret og underholdt, når stewardsse, underholder og foredragsholder, Connie Svendsen, giver et af sine spændende foredrag fyldt med humor, skarphed og nye perspektiver. Det bliver IKKE kedeligt, kan vi godt garantere.

Kl. 17.45 åbner pølsevognen med pølser af forskellige slags samt flæskestegssandwich. Der vil også være et vegetarisk alternativ til dem, der måtte ønske det. 

Kl. 18.45 spiller det lokale Baage Band nogle af de bedste evergreens. 
 
Hvor?
Arrangementet finder sted på Posthuset, Banegårdspladsen 7, 2750 Ballerup. Vi samles i lokalet, Postsorteringen

Hvad koster det?
Arrangementet er gratis - dog er drikkevarer for egen regning. 
Program
16.00-16.10: Ankomst og Velkomstdrik 
16.10-16.15: Velkomst og fællessang v/ Morten Løgager, formand for Frivillighedsrådet
16.15-16.30: Velkomst og tale v/ borgmester, Jesper Würtzen
16.30-17.30: Connie Svendsen underholder
17.30-17-45: Pause
17.45-18.45: Pølsevognen åbner, og der er mad til alle
18.45-20.00: Baage Band spiller op til dans
 
Vi glæder os til at se dig og til at hylde alle de fantastiske ildsjæle i kommunen, der gør en forskel for vores børn, unge, voksne og ældre i kommunen.

På vegne af Frivillighedsrådet

Information om arrangementet

Dato og tid Fredag d. 26. september 2025 kl. 16:00 til 20:00

Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 23. september 2025 kl. 23:55

Sted Posthuset
Banegårdspladsen 7
2750 Ballerup

Arrangør

Søren Jespersen, Ballerup Kommune
Tlf. +45 44772000
sjes@balk.dk

Hop til start tilmelding