Indlæser
Pårørendeaften - Rusmiddelbehandling i Brydehuset: Hvordan foregår det?
Vis lignende arrangementer
Dato og tid
Tirsdag d. 14. september 2021 kl. 16:30 til 18:30
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 13. september 2021 kl. 08:00
Sted
Brydehuset,
Brydehusvej 12,
2750 Ballerup
Brydehuset
Brydehusvej 12
2750 Ballerup
Rusmiddelbehandling i Brydehuset – hvordan foregår det?
Som pårørende er det rart at være klædt på med viden og indsigt i den særlige livssituation, som du og din nære står i. Samtidig kan det være en lettelse at møde andre i samme situation og få et rum til at drøfte de tanker, du ellers går med alene.
Se alle temaftner for pårørende her
14. SEPTEMBER: RUSMIDDELBEHANDLING I BRYHDEHUSET
Oplæg ved Kasper Bendixen, behandler i Brydehuset
”Hvordan foregår behandling egentlig?” - ”Jeg kender ikke til det selv, og jeg får ikke så meget at vide af min far/søster/søn/ven, der er i behandling”
På denne pårørendeaften vil du møde en af vores behandlere i Brydehuset. Han fortæller om, hvordan indskrivning og behandling foregår, og giver dig indblik i vores metoder og tilgange.
Uanset om din nære er indskrevet eller ej, kan det være rart for dig at få et indblik i, hvordan behandlingen foregår i praksis. Hvis du som pårørende kender til behandlingen, kan det være lettere at støtte op om den på en hensigtsmæssig måde. Det kan måske også forklare nogle ting, som du har været usikker på. Men det er ikke altid et emne, man kan tale om derhjemme. Måske ved du noget i forvejen, men vil gerne have mulighed for at høre det i sammenhæng.
ÅBEN SAMTALECAFÉ
Efter oplægget er der god mulighed for at tale med andre pårørende – med udgangspunkt i oplægget eller om andet. Hvordan kan du bruge din viden om behandlingen i relation til din nære og jeres relation? Hvilke erfaringer har andre med at stå ved siden af en nær i rusmiddelbehandling? Har du erfaringer, som andre måske kan spejle sig i?
Fokus er på det, som du har lyst til at tale om, og dialogen bliver faciliteret af vores frivillige pårørenderådgivere. Tiden plejer at flyve, når man møder andre, der kender til den situation, man selv står i, og det er helt op til dig, hvor meget du har lyst til at dele.
TID: 16.30-18.30
- 16.30-17.30: Velkommen og dagens oplæg
- 17.30-18.30: Åben samtalecafé
STED: Brydehusvej 12, 2750 Ballerup
TILMELDING: Deltagelse er gratis, men nødvendigt på grund af pladshensyn
PÅRØRENDEAFTEN ER TIL DIG der bor i Ballerup eller Storkøbenhavn. Det er ikke nødvendigt, at din nære er i behandling hos os.
Læs mere om Brydehusets andre pårørendetilbud på brydehuset.dk/parorende
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >