Hop til hovedindholdet

Ballerup Kommune logo

Konference om fremtidens mobil- og bredbåndsdækning i Region Hovedstaden


Dato og tid

Torsdag d. 26. september 2019 kl. 09:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 25. september 2019 kl. 12:00

Sted

Ballerup Rådhus - Atriumgården Ballerup Rådhus - Atriumgården

Konference om fremtidens mobil- og bredbåndsdækning i Region Hovedstaden


Arrangementsbeskrivelse



Er der problemer med den digitale dækning i Region Hovedstaden? Hvilken rolle spiller kommunerne i forhold til at sikre udviklingen af den digitale dækning? Hvordan ser fremtidens digitale infrastruktur ud? Hvad betyder den digitale infrastruktur for vækst og udvikling i Region Hovedstaden?

En lang række spørgsmål tegner sig i arbejdet med den digitale infrastruktur. Den 26. september 2019 samler Vidensforum for tidssvarende digital infrastruktur kommunerne i Region Hovedstaden for at komme med bud på disse spørgsmål. Det sker gennem inspirerende oplæg, relevant debat og givende workshops. En oplagt mulighed for at blive opdateret på den nyeste viden om mobil og bredbånd, få inspiration fra andre kommuner og senest nyt fra de mange initiativer inden for området.

Program
Programmet før frokost henvender sig til alle målgrupper, mens eftermiddagens workshops er målrettet kommunale chefer og medarbejdere.

8.00    Morgenmad og registrering

9.00    Velkomst

9.15    Digital infrastruktur i et kommunalt perspektiv
           Oplæg v/ Eik Møller – Kommunaldirektør Ballerup Kommune

9.45    Den digitale infrastrukturs betydning for vækst i erhvervslivet 
            I Region Hovedstaden
           Oplæg v/ Christian Hannibal – Digitaliseringspolitisk chef DI

10.15  Fremtidens netværk 5G - Muligheder og myter
           Oplæg v/ Lars Dittmann – professor ved DTU Fotonik, Lyngby

10.45  Pause

11.00  Udrulning af mobilnet - nu og i fremtiden
           Oplæg v/ Jakob Willer – Direktør, Teleindustrien

11.30  Fra Teleforlig til 5G handleplan – rammer og initiativer for    
           kommunerne
           Oplæg v/ Maria Schmidt Jensen - Kontorchef, Energistyrelsen

12.00  Paneldebat v/ oplægsholderne 
           Hvordan går det egentlig med udviklingen af den digitale       
           infrastruktur i Region Hovedstaden? Hvad er udfordringerne? Hvilke 
           muligheder kan vi se? Hvordan kan vi samarbejde om udviklingen?

12.45  Frokost

13.30  Workshops  - første runde

  1. Sæt retning med en handleplan – workshop om kommunale handleplaner for udviklingen af den digitale infrastruktur v/ Thomas Kampmann, Chefkonsulent Region Nordjylland
  2. Når samarbejde er løsningen – workshop om lokalt samarbejde om den digitale infrastruktur v/ Niels Kjærgaard, Bredbåndskonsulent, Guldborgsund Kommune
  3. Klar til fremtidens teknologier? – workshop om fremtidige teknologier v/ (TBD)

14.30  Pause

14.45  Workshops – anden runde

15.45  Afrunding på dagen
           Afrunding v/ Nanna Andersen Milthers – projektleder for           
           Vidensforum for digital infrastruktur

16.00  Tak for i dag!

                                                     

Vidensforum for tidssvarende, digital infrastruktur er et tværkommunalt projekt under Region Hovedstaden med deltagelse af fem kommuner. Projektets overordnede formål er at fremme arbejdet med tidssvarende mobil- og bredbåndsdækning i kommunerne i Region Hovedstaden